Hvad?

På Gaveskyen kan du oprette din ønskeseddel online og dele den uforpligtigende med andre.
Du kan nemt opdatere din ønskeseddel på farten, når du falder over et nyt ønske uden at skulle lede efter den seddel, som vi alle sammen godt ved er blevet væk endnu engang.
Måske du også har nogle idéer til ønsker, som dog ikke er klar til at blive delt endnu, og så kan du benytte den private del, hvor kun du kan se dine ønsker, og derudover er der også mulighed for at være flere om en ønskeseddel eller blot selv have flere ønskesedler på en gang.

Ligesom du nemt kan opdatere din ønskeseddel, kan dem, som du har delt den med, også nemt se dine opdaterede ønsker, når de paniske render byen rundt efter en gave. Hvis de skal se din ønskeseddel kan de enten følge det link, de har fået tilsendt, eller tilføje din ønskeseddel som favorit på deres egen bruger.
Folk som har mulighed for at se din ønskeseddel har desuden mulighed for at markere et ønske som købt, og du undgår således dubletter under juletræet, som senere skal byttes.

Hvordan?

Opret en bruger, bekræft den, log ind - og så er du i gang!
Alle kan oprette en bruger, det er dog ikke nødvendigt for at se andres ønskesedler.

Hvorfor?

I min familie har vi i gennem nogle år brugt andre online ønskeseddel-løsninger, fælles for dem er dog, at de alle har manglet et eller andet for at passe til vores ønsker.
Denne side blev derfor påbegyndt som et hobby-projekt ved siden af studierne, og den opdateres løbende, som der kommer nye idéer og ny viden.